Menu

Klar til Sæsonstart

image
Indsendt af Christian og Inge (Administrationen)
29. juli 2025 kl. 14:00

Så nærmere vi os sæsonstart, og for god ordens skyld lidt information / genopfriskning til jer der skal have hold i kamp.

 

🟡 Har I husket at sætte jer ind i regelændringerne gældende for efterår 2025 - hvis ikke, så læs dem igennem via linket nedenstående.

🟡 Kampflytning - Husk at det altid er den klub som ønsker at flytte en kamp, som skal oprette flytningen i Kluboffice.

Ønsker I en flytning, og har lavet aftale med modstander, sender I mail til sekretaer@vallensbaek-if.dk, med oplysning om ny dato/tid, samt navn på jeres kontaktperson og vi opretter en flytteanmodning i Kluboffice.

Flytteanmodninger skal sendes senest 10 hverdage før den fastsatte dato, for at undgå bøde fra DBU.

🟡 Dommere - Der er bestilt dommere til alle DBU hjemmekampe (8 og 11m), men det er ikke ensbetydende med, at DBU kan påsætte dommer.

Tjek altid jeres Kampklar app, og se om der er påsat dommer. Er der ikke påsat dommer senest 2 dage før jeres kamp, skal I selv sørge for dommer.

Har I selv dommer, og denne skal aflønnes, kan dette ske via klubben ud fra DBU's fastsatte tarif.

🟡 Spillercertifikater - På grund af DBU's nye regler om klubskifter for spillere under 18, er processen omkring indhentelse af spillercertifikater blevet meget tung. Der må derfor påregnes 1-2 uger, fra en ny spiller er indmeldt i Vallensbæk IF, til at vi har spillercertifikatet, og spilleren dermed må spille kamp.

🟡 Tordenvejr - Vi træner eller spiller IKKE hvis det tordner, ligegyldigt hvor langt væk man syntes det er.

Træning og kamp skal altid afbrydes ved tordenvejr.

 

Rigtig god sæson

⚽️⚽️⚽️

Luk