Jonathan Agyekum - FK Sarajevo
💛🖤 FRA VALLENSBÆK TIL FK SARAJEVO 🖤💛
Der er noget helt særligt ved at følge en spiller, der har taget sine første fodboldskridt på vores baner i Vallensbæk – og som siden har arbejdet sig hele vejen op gennem dansk talentfodbold.
Jonathan Agyekum er et flot eksempel på netop det⚽️
Han spillede som barn i Vallensbæk IF, og allerede som U13-spiller blev han udtaget til DBU’s talentcenter, mens han stadig repræsenterede Vallensbæk. I sommeren 2019 gik turen videre til Lyngby Boldklub, og i 2021 skiftede Jonathan til Brøndby IF, hvor han fortsatte sin udvikling gennem ungdomsrækkerne og frem til seniorfodbolden
Arbejdet, talentet og dedikationen har siden ført til noget, som vi i Vallensbæk IF kun kan være stolte af 🤩
Jonathan blev i 2025 udtaget til det danske U19-landshold, fik sin landsholdsdebut og var senere samme år med til U19-EM. Her scorede han blandt andet to mål i Danmarks 5-0-sejr over Montenegro⚽️
Og nu er et nyt og spændende kapitel startet. I sommeren 2026 skiftede Jonathan til FK Sarajevo, hvor han har skrevet kontrakt frem til sommeren 2029.
Fra de første spark i Vallensbæk IF til ungdomslandsholdet, Brøndby IF og nu et internationalt eventyr i FK Sarajevo. Det er en rejse, der fortjener et stort skulderklap 👏
Vallensbæk IF ønsker Jonathan et kæmpestort tillykke med skiftet og ønsker ham alt det bedste i det næste kapitel af karrieren.
Vi følger med – og vi hepper på dig hele vejen💛🖤