Menu

Venteliste i Vallensbæk IF

image
25. oktober 2023 kl. 14:00

Da vi har en rigtig lange venteliste på næsten alle hold, er vi gået i gang med at kigge listerne igennem.

Der er desværre flere der har skrevet sig selv op i stedet for barnet, flere har skrevet sig på forkerte årgange (Vi ser helst at man starter på egen årgang, også kan trænerteamene sammen vurdere om man skal spille op eller ned) og til sidst er der mange der har skrevet sig på samme liste flere gange, i håb om at komme ind på et hold noget før.

Vi er derfor gået i gang med den helt store oprydning, så alle hvor det ikke er gjort rigtigt får besked på mail disse dage. Desværre kan vi manuelt ikke flytte rundt, så det kræver en ny opskrivning. Gengangere vil blive slettet, men man beholder selvfølgelig den med bedst anciennitet. 

Hvis I ved, at I er skrevet på ventelisten og ikke længere er interesseret, må I meget gerne gå ind og afmelde jer igen eller I sende en mail til webmaster@vallensbaek-if.dk, så vi kan få det slettet 

Vi ville sådan ønske, at alle kunne få plads på et hold og vi gør vores bedste for at finde flere trænere og assistenter - så vi kan åbne flere hold, men processen er lang og det er ikke altid nemt at finde frivillige der er egnet.  

Husk I ALTID er velkomne til at kontakte vores Sportsudvalg for mere info, hvis i går rundt med en trænerdrøm i maven. Mange af vores dygtige trænere er startet med at træne deres egne børn (Sportsudvalget kan kontaktes her)

 

Selvom ventetiden er lang, glæder vi os til at kunne byde alle velkomne på et hold i fremtiden

Luk