Menu

Procedurer

Hvordan er procedurerne mht. til:

 

Holdkort

Alle hold fra og med 8-mands og opefter skal udfylde holdkort senest 1 time inden kampens begyndelse. Ved manglende holdkort kan opkræves en bøde på op til 1000 kr./holdkort.  

Træner/holdleder skal have en adgang for at kunne lave holdkort. Denne søges via DBU Sjællands kontaktperson (med oplysninger om navn, adresse, telefonnr., fødselsdato). Christian eller Inge for adgang.

 

Indtelefonering af resultater.

Alle hold fra og med 8-mands bold og opefter skal indtelefonere kampens resultat senest 1 time efter kampen er spillet. Dette kan enten gøres på telefon 70100550 eller via app på smartphones. DETTE GÆLDER OGSÅ FOR DE HOLD DER IKKE SPILLER MED RESULTATER, DVS. RESULTATERNE KAN IKKE SES PÅ SBU´S HJEMMESIDE. 

Ved manglende resultatindtastning opkræves en bøde på 100 kr/kamp

 

Flytning af kampe

Gældende for alle dommerpåsatte kampe: SKAL flyttes minimum 14 dage før oprindelig kampansættelse. Flyttes en kamp mindre end 14 dage før, opkræves et gebyr på 200 kr. og ved mindre en 3 dage før yderligere 100 kr.

Ønsker man en kamp flyttet kontaktes modstanderen og I finder en ny kampdag. I denne forbindelse bedes I checke, at der er en ledig kampbane. Dernæst skriver I en mail til klubbens banefordeler samt DBU Sjælland kontaktperson. I bedes skrive kampnummer samt hvornår kampen flyttes til og hvem fra modstanderklubben det er aftalt med.

Hvis et modstanderhold ønsker at flytte en kamp, beder I modstanderklubben ligge den i kluboffice og skriver derefter en mail til DBU Sjælland kontaktpersonen at kampen (inkl. Oplysninger om kampnr. Samt spilledato/tid) kan godkendes.

Kontakt Christian eller Inge for flytning af kampe. Oplyst Kampnr./Årgang/dato og ønske for kampflytning.

 

Diverse bøder/gebyrer

Udeblivelse fra kampe: 500-800 kr. (Alt afhængig af hvilken årgang)

Udebliver man fra en dommerpåsat kamp vil der yderligere blive opkrævet dommerhonorar + kørsel.

Ved 3. udeblivelse trækker DBU Sjælland automatisk holdet, hvilket medfører en yderligere bøde på 500 kr.

Luk