Menu

Turneringens første kamp

image
21. august 2018 kl. 10:07

Lørdag spillede vi turneringens første kamp, som var hjemme mod Lynge Uggeløse.
Kampens optakt var i fantastiske rammer, hvor klubbens U8 hold løb på banen med spillerne, hviket tydeligvis var til fornøjelse for både de store og de små.

1. halvleg blev desværre som ofte i en åbningskamp, med spil som bar præg af nerver, som udmøntede sig i alt for mange berøringer på bolden og dermed alt for langsomt spil.
Stillingen var 1-1 ved pausen, vores mål scoret af Emil Skou, på oplæg fra Nicholai Sørensen.

Fra 2. halvlegs start, var det som nerverne var smidt og hjemmeholdet begyndte at ligne sig selv, og som lyn fra en klar himmel bragte udeholdet sig foran 1-2 blot 2 minutter inde i halvlegen.
I de næste ca. 45 minutter var det mere eller mindre spil til et mål, hvor spillet gradvist blev bedre og bedre, og chancerne blev der også produceret mange af. Dog var det som målet var forhekset, dertil var mange af afslutninger uden den fornødne kvalitet, samt en målmand der var særdeles velspillende.

10 minutter før tid kom udligningen af Mikkel Jensen efter godt forarbejde af Rasmus Otto. I slutminutterne havde anfører Philip Folman en stor chance midt for mål, men det forblev ved uafgjort.

Kampen bød på et gladelig comeback til 2 tidligere Vallensbæk spillere, i form af Christian Lindgreen Nielsen og Dennis ’Krølle’ Rasmussen, samt debut til Thomas Fauerby som er kommet til fra Amager FF. Alle 3 med en god indsats i dag, og som helt sikkert kommer til at bidrage med meget fremadrettet.