Menu

! MERE TRANSFERNYT !

image
29. januar 2020 kl. 20:28

Mere glædeligt nyt fra Vallensbæk IF Senior 1, 

Vi har nemlig også givet håndslag med Jannis om, at han trækker i den gule trøje dette halvår.

Jannis er trods sin alder på 22 år en noget erfaren fodboldspiller. Jannis har nemlig som ung senior spillet fodbold på højeste hylde i Danmarks anden bedste række 1.divison. Her er det blevet til divisionskampe for HB Køge og FC Roskilde.

 

Fun fact:

Jannis er noteret for i en divisionskamp, at have taklet samtlige spillere på modstanderes hold i løbet af de 90 minutter.

 

Træneren udtaler:

Jannis er en velsmurt taklemaskine, der knokler samtlige minutter både til træning og i kamp. En ledertype der går forrest når det gør mest ondt, og som man kommer til at slå sig på i nærkampene. Vi skal have Jannis tilbage i en god fysisk grundform, og så er jeg helt overbevist om, at han kommer til at give hele vores defensiv et løft. Han kan både spille back, 6’er og midterforsvar. Jannis har grundet private omstændigheder været nødsaget til at holde pause fra bolden de sidste par år. Så det er klart, at der lige skal bankes noget rust af hist og her. Allerede nu efter 2 en halv uges træning, begynder man at se små fremskridt. Jeg kan ikke vente med at se, hvordan han så ser ud om to måneder.

 

Velkommen til Jannis.